Pranayama er den yogiske videnskab ånde kontrol. Yoga lærer, at trække vejret kan reguleres og styres til forskellige sundheds- og åndelige fordele.
Man inhalerer og udånder fra den tid, han er født, indtil hans død. Vejrtrækning giver den vitale energi, der kræves til opretholdelse af kroppen. Sommetider ånde er lavvandet og nogle gange er det dybt. Nogle gange stopper vejret et øjeblik eller deromkring. Alle disse ske naturligt, selv under vores søvn. Det er en ubevidst aktivitet, styret af vores centrale nervesystem.
Pranayama består af yogiske teknikker, ikke kun for at gøre dig bevidst om denne proces med at trække vejret, men også til at styre det. Inhalationen (kaldet puraka), udånding (kaldet rechaka) og standsning af åndedræt (kaldet Kumbhaka) praktiseres bevidst i de forskellige pranayama teknikker. Gennem disse teknikker, kan man i sidste ende styre den underliggende prana, som er den subtile energi ansvarlig for selve livet.
Styring prana er som at forsøge at styre en vild elefant. Det synes umuligt i starten. Men med konstant praksis, Prana, ligesom elefanten, kan bringes under kontrol. Dette er målet med pranayama.
Prana og sindet har et tæt forhold. Sindet og sanserne brug Prana til at fungere. Sindet kan ophøre med at være under dyb søvn, men det Prana er nogensinde aktiv indtil man forlader kroppen. Derfor i Upanishaderne, er Prana anmeldt som endda overlegen i forhold til sindet og sanserne. Når pranaen styres, bliver sindet kontrolleret naturligt.
De gamle erkendte, at antallet af åndedrag havde en sammenhæng med lang levetid. Dyr, der ånder hurtigt have kortere levetid. For eksempel hunde ånde med en hastighed på 20-30 gange i minuttet og kan leve i 10-20 år. Den gigantiske skildpadde ånder med en hastighed på 4 gange i minuttet og lever op til 150 år. Sænk ånde sats, højere levetid. Mennesker indånder med en hastighed på omkring 15 gange i minuttet. I avancerede yogier, den gennemsnitlige ånde sats er meget lavere, og dette bidrager til deres lange levetid. Lavere ånde sats reducerer belastningen på hjertet og holder den i gang i flere år.
I Patanjali Yoga Sutras, er Pranayama nævnt som det fjerde trin eller led af Yoga. Det sker som regel efter asanas eller stillinger. Det fører udøveren til næste fase kaldes Pratyahara eller internaliing af sindet. Teknikkerne til pranayama blev udviklet som en optakt til meditation. Sindet er konstant oversvømmet med tankemønstre eller ‘Vrittis’ som synes ukontrollabel. Denne praksis med pranayama langsomt og støt bringer disse modifikationer under kontrol. Meditation kræver en ganske sind og pranayama er en fantastisk måde at nå dette stilhed.
Der findes forskellige typer af pranayama, men det vigtigste er Anulom Vilom Pranayama. Den består af indånding (puraka), tilbageholdelse af ånde (kumbaka) og udånding (rechaka). Dette er omtalt i forskellige tekster, herunder Upanishaderne, Puranaerne, Hatha Yoga Pradeepika, Siva Samhita, Uddhava Gita, Tirumandiram mv for at nævne et par stykker. De fleste af teksterne anbefale et forhold på 1: 4: 2 til inhalation, afholdelse af vejret og udånding. Vejrtrækningen foregår alternativt først gennem venstre næsebor, og derefter gennem højre næsebor, der regnes som en runde af Pranayama. Antallet af runder og varigheden af hver runde definerer de forskellige pranayama praksis. Denne proces langsomt medfører kontrol af åndedræt. Åndedrættet bliver dybere og langsommere øge effektiviteten af dine lunger og mindsker belastningen af hjerte-systemet.
Gode atleter har en basal hjerteslag på omkring 60, mens den gennemsnitlige menneskelige hjerte gør 72 slag i minuttet. Det er et tegn på stærk og effektiv hjertefunktion system, som er påkrævet for højere ydelse. Med pranayama praksis, ser vi lignende resultater i hjertefrekvensen som dit system fungerer mere effektivt.
Den Hatha Yoga Pradeepika nævner andre typer af pranayama samt, hver med en bestemt ydelse. De er Surya Bheda, Ujjayi, Sitali, Bhastrika, Bhramari, Murcha og Plavini. Kapalabhati er angivet under Shad karma i stedet for under Pranayama, selvom det i dag undervises som en form for pranayama.
Således ser vi, at pranayama har en direkte virkning på kroppen samt sindet. Det forbedrer sundheden, giver lang levetid, giver en rolig sind egnet til meditation og fordybelse og skaber en følelse af velvære. Det er derfor, pranayama er lige populære blandt fitness-entusiaster såvel som spirituelt søgende.
